lørdag den 26. december 2009

Julen 2009

Wow.

Imorgen er det 5 måneder siden mit sidste indlæg!!!!!

Meget er sket de sidste 5 måneder.

Vi er alle blevet 5 mdr ældre ;-)
Jeg er blevet mor/far/forælder til en vidunderlig drenge, som min kæreste fødte for snart 4 mdr siden.
Mit livs kærlighed er flyttet til Danmark sammen med vores lille søn.
Jeg skal være faster.

Det er vist i korte træk de vigtigste ting, der er sket.
Der er selvf. mange flere detaljer omkring det hele, men svært at komme ind på, hvis det skal gøres kort og bloggvenligt.

Jeg var med til min kærestes fødsel og det var en stor ting.
Jeg har været med til flere fødsler gennem mit arbejde, men denne gang var det noget helt særligt.
Jeg var cool og professionel, selvom jeg selvf. var meget følelsesmæssigt involveret. Lige indtil han var ude. Så hylede jeg mere end jeg gjorde til mine egne fødsler (hvor jeg vistnok slet ikke græd i al endorfinrusen)
Jeg har hele tiden haft den indstilling at min kæreste skulle have et barn og at vi "bare" skulle blive ved med at være kærester. Hvor naivt!
Nu har jeg en kæreste OG en søn mere....
Han er helt inde i mit hjerte på samme vis som mine egne biologiske drenge. Men jeg har jo også været med helt fra starten. Ja faktisk inden starten.

-

mandag den 27. juli 2009

Sommerferie.

Nu er sommerferien slut for mit vedkommende og jeg er begyndt på arbejde igen.

Bloggen har også ligget stille længe. Jeg har slet ikke haft behov for at skrive i den.
Det er nok fordi at jeg har været så meget sammen med min kæreste.
Jeg glemmer helt at skrive i den, når hun er i nærheden. Nok fordi at jeg har hende at fortælle alle mulige små finurligheder og så glemmer jeg at skrive dem ned også.

Det har været en dejlig sommer. Vekslende vejr, besøg hos familien med drengene, besøg af og hos venner, kærestebesøg og alt for meget god mad og drikke.

Igår var min højgravide kæreste og jeg ude og plukke solbær i haven. Vi fik en hel skålfuld og idag skal der syltes...... Sådan rigtig Hausfrau-agtige :-)

Vi er også ved at gøre klar til babyankomst... Jeg vågnede imorges kl 4 og kunne ikke sove mere. Kom pludselig i tanker om at mit lille soveværelse med skråvægge ikke er særlig praktisk, hvis man skal sidde oppe om natten og amme... Så der skal ommøbleres lidt... Det gjorde jeg dog ikke kl 4 i morges. Men jeg stod tidligt op og nød morgenstilheden - kun mig og den lille nye killing, som er seneste familiemedlem. En nuttet lille kælen hunkat, der synes at hun skal ligge heeelt oppe under hagen på mig, når jeg sidder ned.
-

mandag den 22. juni 2009

Sulten på en lyserød sky...

Er kommet hjem igen til Danmark efter en dejlig - omend alt for kort - weekend i Sverige.

En weekend fyldt med hygge og kærlighed - masser af kærlighed.
Det sidder stadig i hele systemet og summer. I mit hjerte og i hele min krop.
Fik slet ikke nok - blev ikke mæt.
Fik blot vækket appetitten... Som en lille smagsprøve.

Men om blot 2 dage kommer hun til mig. Om 2 laange dage...
Jeg længes med hele min krop og sjæl......
-

onsdag den 17. juni 2009

Rabarbergrød.

Har i dag lavet årets sidste portion rabarbergrød.
Det er altid lidt sørgeligt, når rabarbersæsonen er ovre. Og jeg synes at den har været kort i år. Måske fordi jeg ikke har en stor fryser, som jeg kan fryse dem ned i....

Hader ikke at have en stor fryser, som jeg kan gemme og lagre i.
Jeg er i dén grad en samler......
Har gerne en fryser fyldt godt op men alle mulige ting (altså mad), kød, hjemmebag, is, bær og frugter.
Jeg mangler en fryser.............

Som den husmor jeg er ;-)
-

mandag den 15. juni 2009

Morgengry og minus-travlhed.

Vågnede i morges/nat ved at katten mjavede sultent.
Jeg sover med vinduet åbent her om sommeren og jeg kunne høre at fuglene end ikke var vågnede. Hørte kirkeklokken og den slog 4!!
Tænkte at det her er bare løgn. Lukkede katten ud, lukkede vinduet og hoppede under dynen igen - og var lysvågen!!!!

Efter en times roteren i sengen gav jeg op og stod op. Lavede en kop te og satte mig nede i stuen med et tæppe omkring mig og så et afsnit af Dr. House... Endte faktisk med at blive meget hyggeligt..

Har haft en stille og rolig morgen med masser af tid og nu har jeg pludselig travlt alligevel.

Så uanset hvor meget tid man har, eller ihvertfald jeg har, så ender jeg med at få travlt fordi jeg så snøvler.. Men hvor er det hyggeligt at kunne snøvle engang imellem.....
-

søndag den 14. juni 2009

Sol og krystalkugle......

Nu ender det nok snart med at jeg bliver smidt ud af blogverdenen, så sjældent som jeg skriver for tiden........

Men det seneste, der er sket er at min kæreste og jeg skulle på en kærlighedsferie sydpå.
Den første (og nok eneste i lang tid) uden børn og mens hun stadig kunne flyve.

Vi nåede at være dernede i 7 timer, da telefonen ringede og min X fortalte at min yngste søn var blevet indlagt med meget høj feber, ondt i maven og eksplosive opkast.
De troede i første omgang at det kunne være blindtarmsbetændelse og truede med at han skulle opereres....
Jeg gik næsten i panik. Kunne ikke klare tanken om at være så lang væk hjemmefra mens han lå på sygehuset med drop og en operation hængende over sig.

Så de næste 10 timer gik med at finde ud af hvornår og hvordan vi kunne komme hjem igen.

Det blev en længere tur med forsinket fly og en ekstra overnatning på hotel i Kbh, fordi vi missede det sidste fly til provinsen.
Men 30 timer fik vi under de sydlige himmelstrøg. Nåede lige at blive dyppede i Middelhavet, men solen satte ikke de store spor, når man smører sig ind i faktor 20.

Og enden blev på det blev at da vi endelig kom hjem kl 12.30, på 3. dagen for hans indlæggelse, blev han udskrevet....... De mente at det havde været en voldsom virusinfektion....

Så der sad vi så i DK istedet for i sydens sol og varme... Surt show..........

Men vejret var heldigvis dejligt, så vi havde en lille miniferie, hvor vi tog til stranden og spiste is og stegte rødspætter. Men vandet var godt nok noget koldere end Middelhavet!!

Havde man dér haft en krystalkugle, så havde det været fedt...
-

onsdag den 3. juni 2009

Hvorfor?

Hvorfor skal det hele være så svært?

Hvorfor gør det så ondt?

Hvorfor skal det regne lige som jeg skal ud og afreagere med en løbetur?

Hvo'ffor hvo'ffor dit og hvo'ffor dat........................
-