lørdag den 23. august 2008

Mod.

Min søster er på tøseferie sydpå.
Hun ringede til mig - helt høj, eksalteret og kun en lille smule beruset - og fortalte at hun var hoppet ud fra en 10 meter høj klippe. Ned i vand selvfølgelig.... ;-) Og bagefter drak hun sig stiv..
Det synes jeg er modigt.... Altså springet.. Ikke at drikke sig stiv ;-)

Det fik mig til at tænke på min egen situation.
Det tog mere mod end jeg nogensinde har kunnet mestre, at forlade min mand og ønske skilsmisse..
Men siden da synes jeg mit mod er svært at få øje på.

Jeg har tendens til at trække mig, når der er for voldsomme konfrontationer. Og jeg bliver mundlam og har svært ved at argumentere min sag, når jeg står overfor folk, der er veltalende og gode til at argumentere. Uanset om de har ret eller ej...

Men min største svaghed er, at jeg oftest handler ud fra mine føleleser og ikke altid ud fra hvad der er det mest fornuftige.... Og det er svært at argumentere for. Jeg føler mere at jeg skal forsvare mine handlinger bagefter. Og det er trættende og frustrerende.

Så jeg er nødt til at samle mig mod igen og argumentere for min sag. Hvis ikke jeg gør det, så kommer det her til at knække mig, fordi jeg hele tiden danser efter andres piber og ikke min egen.

To be continued............

Ingen kommentarer: