Intet er så skidt........

Jeg taber mig....

Det startede lidt ubevidst, men nu er det særdeles besvidst.
Vi er inviterede til bryllup på lørdag. Og når jeg siger "vi", så er det x'en og jeg, der er inviteret hver for sig til det samme bryllup.
Det skal blive interessant at tilbringe en hel dag og aften i samme rum som ham og forsøge at undgå øjenkontakt. Kommer forhåbentlig til at sidde med ryggen til. Jeg har gjort ham det helt klart, at hvis han begynder at tale om skilsmissen, så er jeg den, der er smuttet.

Jeg havde taget så meget på, da jeg er en notorisk trøstespiser, at jeg ikke kunne passe noget af mit gamle festtøj, der hænger i garderoben og samler støv. Så jeg gik ned i byen, for at finde noget, jeg kunne tage på.

Jeg gik ind i en butik, der vist skulle være meget "Hot", men fandt ikke noget over størrelse "anoreksi" eller under 1000 kr for den sags skyld. Så jeg hankede op i mine Coop-poser og gik ind ved siden af - i en butik for "pluss-piger". Dvs fra str 44-58... Men det hedder de ikke i den kategori. Str 44 er en str Small..... Genialt... Jeg fandt en fin kjole i str Small, en str jeg ikke har kunnet passe, siden jeg blev konfirmeret...

Men nu er problemet, at den faktisk er blevet for stor. Den hænger på mig, som en ventekjole og jeg ser gravid ud i den!!!!!!!!
Panik panik.. Ikke lige det rigtige look, når man skal hovere overfor x'en.... (Eller måske netop??!!??)

Så kl 22 igår aftes så man lige mig på hovedet inde i skabet, febrilsk kastende tøjstykker ud på sengen. Og det lykkedes mig faktisk at fremtrylle en kjole, som jeg kunne skrue mig ned i. Bevares - den kunne godt være en str større, men hvis jeg trækker maven ind og køber et par gode "Push-Up/Inn" strømpebukser, så kunne det godt fungere....... Og efter en tur til frisøren lørdag formiddag, skal jeg nok ligne - om ikke en million - så ihvertfald et par tusind ;-)