Hjemrejseblues

Det er söndag aften og jeg sidder i lufthavnen og venter på at mit fly skal bringe mig tilbage til DK. Bag mig ligger en dejlig weekend i min elskedes favn.

Det har, som altid, väret skönt at besöge hende. Når jeg er hos hende, glemmer jeg alle de trälse ting, der ligger og venter på mig derhjemme. Hun er min oase, hvor jeg tanker energi og kärlighed. Masser af kärlighed. Når jeg kigger ind i hendes smukke blå öjne, glemmer jeg tid og sted og svömmer bare hen i forelskelsens vidunderlige varme.

Efter en lang rejse med nattog fra Jylland og et tidligt morgenfly, kom jeg hjem til hende tidligt fredag formiddag. Så det föles somom vi har haft mange timer sammen, selvom det altid föles som at det er for få..... Fredag aften var vi i byen og se et stand-up show, og selvomder var visse sproglige vanskeligheder, så var det ganske morsomt..
Lördag var vi fantastisk effektive. Vi var på shopping... Vi gik simpelthen Shop-Amok. Og det var ganske underholdene, isär fordi ingen af os bryder os specielt meget om at shoppe.
Og på trods af dårligt vejr, var der enormt mange mennesker ude og shoppe, så det var besvärligt at komme frem og tilbage.

Men vi fungerede helt fantastisk som et shoppe-team. Hun prövede en masse töj og jeg löb rundt mellem stativerne og hentede de rigtige störrelser og farvekombinationer.
Det var morsomt at väre Shopping-assistant. Isär fordi jeg selv slap for at pröve töj (hvilket jeg hader!!) og fordi det var en fornöjelse at se, hvor fin hun blev.. Det er hun nu skam altid - men det er sjovt at blive inspireret og köbe töj, man ellers ikke ville have fundet på at pröve selv. Og fin, det blev hun!

Og nu sidder jeg her i lufthavnen og savner hende, så det gör fysisk ondt!. Men om alt går vel, ses vi snart igen.. Om kun 17 dage. Kun 17 x 24 x 60 sekunder. Og det er da vel ikke så länge - er det???