At vågne op.

En god ting, der kom ud af overfaldet er, at det udløser 12 samtaler hos psykolog med tilskud fra sygesikringen.
Planen var oprindeligt at min X og jeg sammen skulle til psykolog i et forsøg på at kommunikere bedre omkring skilsmissen og børnene. Men det blev aflyst efter d. 22.okt.
Vi prøvede også umiddelbart inden sommerferien, men hans dagsorden var at det var partherapi og at vi skulle finde sammen igen. Min dagsorden var at få ham til at forstå at det var slut og hvorfor. Så det var dømt til at mislykkes.

Jeg ved ikke om vi nogensinde kommer til at kommunikere godt og hvad er egentlig "godt"?
Lige nu passer det mig fint ikke at se ham eller tale med ham. Den holder ikke i længde, det ved jeg godt. Men jeg får ondt i maven bare ved tanken om at støde ind i ham eller høre hans stemme i tlf. Så lige nu holder jeg afstand - og det gør han heldigvis også.

Men jeg var til psykolog igår.
Det var en positiv oplevelse. Jeg var lidt bekymret for om jeg bare ville sidde og vræle, men der kom rent faktisk også fornuftige ting ud af min mund. Hjulpet godt på vej af hendes indsigtsfulde spørgsmål.

Det gik pludselig op for mig mens jeg stod og vaskede op her til mogen - at jeg overhovedet ikke bryder mig om den person X er og egentlig aldrig har gjort. Men på en eller anden måde, så har den første tiltrækning og sidenhen den opslugthed man oplever af fælles familiegøremål, husprojekter, ferieplanlægning, arbejde osv osv gjort, at jeg ikke har stoppet op før nu og tænkt nærmere over det.

Tænk at have været sammen i så mange år med en, som man dybest set er uenig med om stort set alt og i perioder har jeg ligefrem foragtet ham... Men da jeg ikke er en furie og til tider konfliktsky, har jeg for det meste trukket mig og ikke taget det store opgør. Før nu.

Nu hvor jeg endelig havde samlet nok mod sammen.

Mod som er kommet til mig gennem det sidste år og blev forstærket af en spirende følelse af at der var en anden, jeg skulle være sammen med.

En person som jeg bryder mig rigtig meget om.

En som er morsom, klog, indsigtsfuld, empatisk, smuk, sexet og på alle måder et dejligt menneske.

Og hun lytter til mig og tvinger mig til at reflektere ved at spørge ind til tingene. Og det er hårdt for sådan en som mig, der er mere vant til at lægge låg på sine følelser og ikke lytte til dem. Men jeg bliver bedre og bedre til det og det er jeg hende taknemlig for......

Og bedst af alt er, at jeg elsker hende og hun elsker mig..................................