mandag den 29. december 2008

Mellemdagene

Julen er veloverstået og nu gør vi klar til nytårsaften og forsøger at ignorere hvor meget bukserne strammer ovenpå al den gode julemad... Det tager jeg mig af til næste år ;-)
Jeg rejste til Sverige og holdt jul sammen med min elskede og hendes familie. Det var hyggeligt og godt ikke at skulle være i DK, når nu jeg ikke skulle holde jul sammen med drengene. Men hendes familie er helt fantastisk. Helt nede på jorden og de kan hygge sig sammen og skæmte med hinanden på en varm og kærlig facon. I det hele taget minder deres samværsmåde meget om min egen familie og hvor er det skønt at være sammen med nogen, som man svinger så godt med.

Som en ekstra julebonus fandt vi ud af lillejuleaften at K er gravid! Og det er helt fantastisk.
Alt ser ud til at gå rigtig godt. Hun har alle symptomer, testene er kraftigt positive og et meget tidligt ultralyd viste en lille gestationssæk, der lå hvor den skulle. Så vi krydser fingre, holder tummar og håber på det bedste. Og selvfølgelig kommer det til at gå godt denne gang. Det er hermed bestemt. Så det så!

Som et lille ps, så overvejer jeg hvor pseudogravid man kan være. Jeg synes at jeg har haft lidt ubehag, madlede og er også dødtræt... (Har dog ikke testet ;-))
Man må vel kunne blive ramt af hormoner sekundært, når man er meget tæt på hinanden eller hvad? Hvem ved hvor meget kroppen udskiller gennem huden og ved kys.. Tror ikke der er så mange videnskabelige undersøgelser om netop det emne desværre.
Eller også er det bare PMS :-)

1 kommentar:

Tudorienne sagde ...

Jag tror att man kan bli ganska hormonpåverkad av nån som är nära! Tror inte det är inbillning.