Slået ned igen....

Igår fik jeg endnu et slag af min X, bare ikke fysisk..

Jeg var hjemme med drengene, der var ved at komme sig efter en voldsom omgang Roskilde-syge (eller Århus-syge, som min ældste søn kaldte det ;-)) og alt åndede fred og ro i den lille landsby..

Ved aftenstid ringer min svoger, som er X's storebror. Ham og hans kone, som jeg har været veninde med siden dag 1 jeg mødte hende, var blevet stillet et ultimatum.
Enten så afbrød de al forbindelse med mig, eller også så ville familien slå hånden af dem....
De har helt fra starten meldt klart ud at de stillede sig upartiske og ikke ville tvinges til at vælge side i forbindelse med skilsmissen. Og det har de allerede hørt en del for.
X og hans bror aldrig har været specielt tætte, så det har naturligt nok mest været svigerveninden og jeg, der har haft mest kontakt gennem årene.

Svigerveninden var rasende. Hun ville ikke træffe valget, men lod sin mand gøre det, da det er hans familie det drejer sig om. Og af hensyn til deres børn, forestående konfirmation osv. valgte han forståeligt nok sin familie.
Jeg sagde til ham, at det skulle han ikke havde det skidt med, at jeg sikkert ville have gjort det samme og at jeg var dem dybt taknemlige for al den hjælp og støtte jeg havde fået siden jeg flyttede fra X.

Men jeg var knust. Jeg brød hulkende sammen. Følte virkelig at jeg mistede en af de få tætte relationer jeg efterhånden har, der knytter mig til dette provinshul. I går aftes ville jeg bare flygte og flytte med børnene hvor som helst, så gal og vred og skuffet var jeg.

Drengene kunne ikke undgå at se at jeg var ked af det og selvom jeg har gjort meget for at skåne dem - og det har jeg tænkt mig at fortsætte med - så var det bare for meget.

Jeg var for ked af det til at kunne lade somom alt var godt. Led og ked af at være stødpude og buffer for deres far og hans families dumheder mod mig. Led og ked af at lade somom at det var ok, at alle er vrede på mig og hader mig fordi jeg tillod mig at flytte fra X.
Så jeg fortalte dem hvorfor jeg var ked af det. Fortalte at deres far og bedsteforældre havde forbudt min svoger og svigerveninde at have kontakt med mig længere. Jeg ved ikke hvor meget de forstår af konsekvenserne, men de forstår i hvertfald at jeg er såret og ked af det og at det er idioternes skyld - og det glæder mig... På en eller anden primitiv måde.. Og idag fryder det mig voldsomt at tænke på, at X's egen bror ikke engang valgte hans side frivilligt i forb. med skilsmissen, men først gjorde det, da X og hans forældre truede med at slå handen af dem og boycotte deres ældste søns konfirmation, hvis de fortsat havde kontakt med mig!! Hvor lavt kan man synke? Bruge børn som gidsler i spillet...

Men han ved at han ikke kan ramme mig. Det har han forsøgt og det endte med 60 dages betinget fængsel. (Dommen faldt i mandags. Han blev dømt skyldig! Hurra hurra)
Derfor forsøger han at ramme mine omgivelser og det hader jeg ham for.
Hader ham for at han skal forpeste deres liv såvel som mit og drengenes.
-