Fryd, fryd, fryd.. Og taknemlighed..

Jeg arbejder på et sygehus og min svigerveninde er højgravid og er 2 uger over tiden nu om 2 dage. Dvs at det ville hun have været, men i søndags havde jeg vagt på sygehuset og hun fik veer. Vi havde talt om hvad vi skulle gøre, hvis hun fik veer og jeg var på arbejde. De havde talt om det indbyrdes og var begge rørende enige om at så skulle jeg være med til fødslen.

Så det korte af det lange er at hun kommer ind på sygehuset og jeg er med til fødslen....
Jeg, der er bandlyst af mine x-svigerforældre, er med til fødslen af deres barnebarn ....
Åh fryd!!!

Det var en fantastisk oplevelse og jeg er så taknemlig over at få lov til at være med. Det var en tillidserklæring ud over alle grænser af min svigerveninde og min x-svoger. Og min lille nevø er bare aldeles skøn og dejlig..

Det fik mig til at tænke på, at om lidt over ½ år, skal min elskede føde. Og jeg glæder mig faktisk helt vildt.
Jeg har haft mange tanker om hvorvidt jeg var klar til endnu en baby, nu hvor mine egne er så store og jeg har brugt mange år på at vænne mig til tanken om at jeg ikke skulle have flere.
Men i søndags var jeg så absolut klar og det er jeg stadig....
Så hæng i lille baby........ Du er længe ventet....

Jeg var forresten hos en håndlæser for 5 år siden, og da jeg spurgte hende om jeg ville få flere børn, sagde hun at hun så at jeg lagde et barn i vuggen - en pige, men at det ikke så ud som om at det var min. Hun så mig mere som én, der tog sig af en andens barn.. Og det giver lige pludselig mening.. Men liiidt min er det vel??
-