Lesbisk med forsinkelse træf

Jeg har ikke fortalt om min weekend med LMF-træffet.
Så her kommer beretningen.

Jeg overlevede weekenden. Trods minimalt med søvn og en bragende forkølelse.


Var på kursus fredag og kørte derefter direkte til LMF-træf. Det var med nerverne udenpå tøjet, men jeg overvejede ikke et eneste sekund at vende om. Jeg glædede mig til at møde dem. Jeg skulle hente 2 af pigerne på banegården og så fulgtes vi ad op til træffet. Det var egentlig meget rart - ikke at skulle ankomme alene til et sted man ikke kende og møde mennesker man ikke kender.



Da jeg stak hovedet indenfor så jeg straks et kendt ansigt! En kvinde fra min "hjemby", som sprang ud og flyttede fra sin mand for 1½ år siden. Jeg kender hende kun sporadisk, som man nu gør, når man træner i det samme træningscenter. Dengang hun sprang ud gik jungletrommerne højt. Og jeg kunne ikke lade være met at blive fascineret over tanken. Jeg nævnte det for min X og jeg har åbenbart lydt lidt for begejstret, for han spurgte mig om det var noget, som jeg overvejede. Og det gjorde jég selvf. ikke på det tidspunkt. Ikke bevidst ihvertfald.



Det var en meget hyggelig aften. Vi spiste og tog en runde, hvor vi fortalte hver isærs vores historier i en afkortet version. Nogen havde været ude længe og havde kærester med. Enkelte kendte hinanden. Nogen var endnu ikke sprunget helt ud endnu. Det fede ved det var, at der i hver isærs historie var noget, som jeg kunne nikke genkendende til.
Endelig.
Jeg følte samhørighed med disse kvinder og det er vigtigt, når man tilhører en minoritet.
-