mandag den 27. april 2009

Dumme kællinger og øvelse i tilgivelse...

Imorges da jeg skulle på arbejde, skulle jeg have bensin på bilen.
Jeg kører ind på tanken og holder og venter på at komme til en stander, da en gås komemr drønende ind gennem udkørslen og smider sin bil ved standeren, som jeg var på vej hen til. Jeg blev rasende..... Sådan en dum lille gås med grimt permanentet hår og en lille rap sort Fiat 500.. (Er ikke helt fri for at være liiidt misundelig på bilen).
Jeg åbner døren og siger/råber til hende: Der var altså indkørsel forbudt - du må ikke køre ind den vej.
Hun lader i første omgang somom hun ikke hører mig og anden gang jeg råber svarer hun bare surt - det vidste jeg altså ikke... Men fortsætter med at gå hen til betalingsautomaten...
Jeg har lyst til at skrige.. SÅ TAG DOG DIN TEORI OM IGEN - LÆR DIG SKILTENE OG FLYT DIG SÅ FRA MIIIIIN PLADS!!!!!

Men det gjorde jeg ikke. Jeg skummede, trak vejret dybt et par gange og tog så en anden plads, der blev ledig. Jeg fik min bensin, kom ikke for sent på arbejde men kan stadig hidse mig op over den hjernetomme, egoistiske, idiotiske gimpe!

Så jeg øver mig i at tænke positivt og tilgivende:
  • Hun havde sikkert også travlt. (Det hår tager sikkert lang tid om at tørre.)
  • Måske var hendes kæreste sur over at hun bruger for meget bensin på at køre rundt med sine veninder og shoppe - og så måtte hun nå at tanke her til morgen, hvor prisen var lidt lavere.
  • Alle andre på tanken hørte hvad jeg sagde, så hun må da have følt sig rigtig dum.(HA!)

Ved nærmere eftertanke tror jeg nok at jeg må øve mig meget mere i tilgivelse og positive tanker.. Men hun var jo også bare en fremmed og så var hun jo dum...

Bortset fra det, så har det været en dejlig weekend. Jeg havde besøg af 2 veninder fra min hjemstavn og en besøgende relateret til min kæreste. Det var meget hyggeligt. Vi grillede, sad udenfor i det gode vejr og spiste.

Igår var der dejligt vejr og den stod i havens tegn. Fik slået græs, sået gulerødder og salat. Og gik igang med at fjerne mos fra græsplanen.. Det var noget af et projekt. Drengene var flinke til at hjælpe (mod lovning af lommepenge selvf.. ) og vi fik fyldt 10 sorte 100L affaldssække med mos.. Det er fa.... meget mos!! Og vi kunne sagtens have fyldt 10 mere, men nu må jernvitriolen tage resten!

Idag bliver en smuk dag. Sol og ml 15 og 20 grader. Det er skønt. Og om kun 2 dage kommer min kæreste! Det glæder jeg mig meget til... Savnet er stort lige nu.

-

Ingen kommentarer: