IDIOT!!!

Idag var der skole/hjem samtale for min yngste søn.
Sidste gang var i nov. Dengang var der info om det flere uger i forvejen på skolens intranet, men X havde ikke lige fået opdateret sin kode (havde egentlig aldrig været derinde) og gav mig skylden for at han ikke havde set det. Trods det at han 4 uger forinden, da vi var til samtale med den ældste, sad og nikkede da lærerne roste forældrene for at bruge intranettet.... Hvordan kunne jeg så tro andet, end at han brugte det???

Nå men denne gang mindede jeg ham om det 8 dage forinden (mod alle mine principper om at skulle holde styr på noget som helst for ham) og guddødemig om han ikke glemte det alligevel....

Jeg sendte en sms til ham en time inden, for at bede ham tage noget med, som jeg skulle bruge og først da vi træder indenfor hjemme efter samtalen, ringer han.
Jeg var rasende, men rolig. Tog den iskolde stemme på og sagde at jeg syntes at det var for dårligt. Han undskyldte mange gange med at han havde glemt det, men jeg sagde bare at det var hans egen samvittighed han måtte slås med.

Og jeg håber virkelig at han havde det bare halvt så slemt som han lød på stemmen. For det var SÅ pinligt at sidde overfor hans lærer endnu engang og vente forgæves på ham. Og det var hjerteknusende at se min søns skuffelse...

Jeg øver mig stadig i tilgivelse, men for he.... hvor gør han det svært for mig..
-