Konfirmation

Konfirmationen gik godt.

Vi kom ind i kirken 10 min inden det startede og da var kirken allerede fyldt helt op. Drengene gik først ind i kirken og farmor rejste sig fra 3. sidste bænk og kom løbende imod drengene med et stort smil. Tro egentlig først hun opdagede mig efter at hun havde sat sig i bevægelse.
Hun kiggede på mig, mens hun stadig smilte og sagde hej. Jeg kiggede koldt på hende og sagde hej. Havde så absolut ingen intentioner om at vise andet end kølig høflighed.
Så gik jeg direkte forbi hende sammen med drengene og vi satte os på bagerste bænk, hvor der lige var 3 pladser tilbage.

Efter konfirmationen gik vi alle udenfor. Der stod en flok af min svigervenindes familie og venner og de hilste varmt og hjerteligt på mig og gav mig knus. Mine X svigerforældre holdt sig i baggrunden og dem talte jeg ikke med - udover da svigermor kom og spurgte om hvornår drengene skulle køres hjem igen. De havde fået tilbuddet om at sove hos hende og jeg havde sagt til drengene, at det selvfølgelig var helt ok med mig.
Højdepunktet var da min 5 årige nevø kom stormende hen til mig og gav mig jordens største knus og lige i hælene på ham, kom min Xsvoger, med den yngste i armene og hilste på. Min lille nevø, som jeg havde været med til at bringe til verden. Jeg havde næsten tårer i øjnene.
Jeg følte virkelig at jeg stadig havde deres kærlighed og accept. På trods af min X og hans forældres forsøg på at ødelægge mit forhold til dem.

Så jeg gik derfra med hovedet højt løftet og var kun liiidet ked af at jeg ikke kunne være med til festen bagefter.

Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.

Med fare for at lyde alt for skadefro, så ringede drengene til mig kl 22 og sagde at de gerne ville hjem og sove. De gad ikke at sove hos farmor... (Åh fryyyyd!!!)
-