Nu er sommerferien slut for mit vedkommende og jeg er begyndt på arbejde igen.
Bloggen har også ligget stille længe. Jeg har slet ikke haft behov for at skrive i den.
Det er nok fordi at jeg har været så meget sammen med min kæreste.
Jeg glemmer helt at skrive i den, når hun er i nærheden. Nok fordi at jeg har hende at fortælle alle mulige små finurligheder og så glemmer jeg at skrive dem ned også.
Det har været en dejlig sommer. Vekslende vejr, besøg hos familien med drengene, besøg af og hos venner, kærestebesøg og alt for meget god mad og drikke.
Igår var min højgravide kæreste og jeg ude og plukke solbær i haven. Vi fik en hel skålfuld og idag skal der syltes...... Sådan rigtig Hausfrau-agtige :-)
Vi er også ved at gøre klar til babyankomst... Jeg vågnede imorges kl 4 og kunne ikke sove mere. Kom pludselig i tanker om at mit lille soveværelse med skråvægge ikke er særlig praktisk, hvis man skal sidde oppe om natten og amme... Så der skal ommøbleres lidt... Det gjorde jeg dog ikke kl 4 i morges. Men jeg stod tidligt op og nød morgenstilheden - kun mig og den lille nye killing, som er seneste familiemedlem. En nuttet lille kælen hunkat, der synes at hun skal ligge heeelt oppe under hagen på mig, når jeg sidder ned.
-
Viser opslag med etiketten afslapning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten afslapning. Vis alle opslag
mandag den 27. juli 2009
søndag den 30. november 2008
Hjemme igen.
Efter en dejlig uge i Stockholm er jeg hjemme i DK igen.
Det var en lang rejse hjem. Der gik næsten 12 timer fra jeg forlod Stockholm til jeg kørte op i indkørslen igen.
Jeg var træt.
Og trist.
Mærkeligt nok er det sværest at være den, der rejser - for mit vedkommende ihvertfald. Sådan har det været de sidste 2 gange, hvor jeg er rejst fra K. Jeg har bare siddet og grædt i bussen og nu igår i bilen. Måske er det fordi den fysiske afstand bliver mere mærkbar, når man er den, der flytter sig.. Og fordi man ikke har andet at give sig til, end at blive ført længere og længere bort fra den, man elsker.... Og det er hårdt... Meget hårdt...
Men det har været en dejlig uge i Stockholm. Fyldt med sne, Ikeabesøg, praktiske gøremål og indkøb til K's nye dejlige lejlighed. Og kærlighed.... Masser af kærlighed og sofahygge med stearinlys, og L-word på DVD'en.
Og det hævner sig desværre. Vægten her til morgen viste at sofahyggen havde sat sig grundigere fast end frygtet... Og cigaretterne er også lagt på hylden, så nu skal der passes på. Decembermåneden og vinterhalvåret generelt er ikke godt for sidebenene..
Så jeg har været ude og løbe her til morgen!!
Jeg er ikke ret god til at løbe. Har aldrig brudt mig særlig meget om det, men det er nu altså mest praktisk i forhold til tidsforbrug og tidspunkt for dyrkelse af motion.. Anyways.. Min største fejl er altid at jeg er startet for hårdt ud, men jeg har fundet et fantastisk løbeprogram, som jeg tidligere har fulgt slavisk - og det virker - for mig ihvertfald....
http://www.mettebloch.dk/pdf/10-12.pdf
Det er et program, hvor man træner sig selv op til at løbe 10km. Men det har jeg ingen ambitioner om.
5 km er rigeligt for mig. Kan jeg komme op på at løbe det en til 2 gange om ugen, så er jeg mere end tilfreds.
Jeg har gjort det før og det var forbavsende let, men måtte holde pause pga en skade... Desværre har denne pause varet i 3 år!!!!! Men nu er det slut.. Jeg er i gang. Og i morgen vil jeg have mine drenge med. I særdeleshed den yngste. Han er blevet alt for rund og det er synd for ham.....
Det var en lang rejse hjem. Der gik næsten 12 timer fra jeg forlod Stockholm til jeg kørte op i indkørslen igen.
Jeg var træt.
Og trist.
Mærkeligt nok er det sværest at være den, der rejser - for mit vedkommende ihvertfald. Sådan har det været de sidste 2 gange, hvor jeg er rejst fra K. Jeg har bare siddet og grædt i bussen og nu igår i bilen. Måske er det fordi den fysiske afstand bliver mere mærkbar, når man er den, der flytter sig.. Og fordi man ikke har andet at give sig til, end at blive ført længere og længere bort fra den, man elsker.... Og det er hårdt... Meget hårdt...
Men det har været en dejlig uge i Stockholm. Fyldt med sne, Ikeabesøg, praktiske gøremål og indkøb til K's nye dejlige lejlighed. Og kærlighed.... Masser af kærlighed og sofahygge med stearinlys, og L-word på DVD'en.
Og det hævner sig desværre. Vægten her til morgen viste at sofahyggen havde sat sig grundigere fast end frygtet... Og cigaretterne er også lagt på hylden, så nu skal der passes på. Decembermåneden og vinterhalvåret generelt er ikke godt for sidebenene..
Så jeg har været ude og løbe her til morgen!!
Jeg er ikke ret god til at løbe. Har aldrig brudt mig særlig meget om det, men det er nu altså mest praktisk i forhold til tidsforbrug og tidspunkt for dyrkelse af motion.. Anyways.. Min største fejl er altid at jeg er startet for hårdt ud, men jeg har fundet et fantastisk løbeprogram, som jeg tidligere har fulgt slavisk - og det virker - for mig ihvertfald....
http://www.mettebloch.dk/pdf/10-12.pdf
Det er et program, hvor man træner sig selv op til at løbe 10km. Men det har jeg ingen ambitioner om.
5 km er rigeligt for mig. Kan jeg komme op på at løbe det en til 2 gange om ugen, så er jeg mere end tilfreds.
Jeg har gjort det før og det var forbavsende let, men måtte holde pause pga en skade... Desværre har denne pause varet i 3 år!!!!! Men nu er det slut.. Jeg er i gang. Og i morgen vil jeg have mine drenge med. I særdeleshed den yngste. Han er blevet alt for rund og det er synd for ham.....
Etiketter:
afslapning,
hygge,
længsel,
motion,
vægttab
tirsdag den 4. november 2008
Hverdag igen.
Jeg har fået drengene tilbage igen og det er skønt. Jeg savner at undvære dem i en hel uge, især da jeg overhovedet ingen lyst havde til at aflevere dem hos deres far, efter det han havde udsat mig for. Var og er vred på ham og vil helst ramme ham dér, hvor det gør allermest ondt - nemlig ved at tage børnene fra ham. Men det ville være en større straf for børnene end det ville være en glæde for mig. Så jeg bider det i mig - for nu.
På plus siden har jeg haft en skøn forlænget weekend med min elskede, sødeste, dejligste kæreste.... Hun kom i torsdags og blev til søndag eftermiddag.
Det holdt ellers hård at hun overhovedet kunne komme.
Sterling krakkede jo, og alle vores efterårs og julebiletter gik i vasken. Penge lige ned i afløbet. Og siden en masse panik om hvilke billetter, hun så kunne få fat på, hvornår hun kunne rejse osv. osv.
Men det lykkedes heldigvis......
Vi har hygget og myset os ;-)
Lørdag havde vi en luksusdag i spabad og store vamsede badekåber. Det var terapi for sjælen og de blå mærker.... Bare ligge der i varmen og kigge ud på efterårsvejret med falmende og faldende blade på træerne gennem store panoramavinduer mens vi fråsede i fri frugt og vand... Mums....
Det er ikke sidste gang det er prøvet...
Og nu er der heldigvis kun 10 dage til vi ses igen (siger vi - selvom der er reelt er 12) og det er jo ikke så længe til..
På plus siden har jeg haft en skøn forlænget weekend med min elskede, sødeste, dejligste kæreste.... Hun kom i torsdags og blev til søndag eftermiddag.
Det holdt ellers hård at hun overhovedet kunne komme.
Sterling krakkede jo, og alle vores efterårs og julebiletter gik i vasken. Penge lige ned i afløbet. Og siden en masse panik om hvilke billetter, hun så kunne få fat på, hvornår hun kunne rejse osv. osv.
Men det lykkedes heldigvis......
Vi har hygget og myset os ;-)
Lørdag havde vi en luksusdag i spabad og store vamsede badekåber. Det var terapi for sjælen og de blå mærker.... Bare ligge der i varmen og kigge ud på efterårsvejret med falmende og faldende blade på træerne gennem store panoramavinduer mens vi fråsede i fri frugt og vand... Mums....
Det er ikke sidste gang det er prøvet...
Og nu er der heldigvis kun 10 dage til vi ses igen (siger vi - selvom der er reelt er 12) og det er jo ikke så længe til..
Etiketter:
afslapning,
forelskelse,
glæde,
hygge,
kærlighed,
Weekend
mandag den 1. september 2008
Mandag igen.
En dejlig weekend er lige slut. Der har været årlig tivoli og marked her i byen. Drengene, K og jeg har hygget os med karusseller og skydetelt. Jeg ramte plet hver gang. Forestillede mig bare min eksmands ansigt på sigtekornet!!!
Idag er det præcis 5 mdr siden at K og jeg var sammen for første gang.... Det føles både meget længere siden men også meget kortere siden. Jeg har jo kendt hende i længere tid og derfor har hun også været i mit liv i længere tid. Men samtidig føles det som utroligt kort tid siden, at vi var sammen for første gang.
Der er sket rigtig meget på kort tid, når man kigger tilbage på det, men det har føltes helt ok. Jeg plejer at være god til at tage tingene, som de kommer uden at gøre dem for komplicerede på forhånd. Men jeg kan mærke at al den planlægning af datoer, tidspunkter, møder, ankomster og afrejser, hvornår børnene er hér eller dér begynder at føles lidt kompliceret for mig.
Jeg plejer som regel ikke at vide, hvad der sker ret langt ud i fremtiden, men nu har jeg virkelig brug for min kalender i alt hvad jeg gør.. Og jeg er ikke ret god til skemalægning og langtidsplanering. Jeg dobbeltbokker og glemmer aftaler - og det irriterer mig grænseløst. Jeg plejer selv at have meget lav tolerance for sådan ustrukturerethed hos andre.
Men sådan former mit liv sig lige nu. Og det skal jeg bare vænne mig til. Jeg skal blive bedre til at planlægge... Måske jeg skulle købe en større kalender med plads til flere notater....
Eller ansætte en privatsekretær. Det skulle være så populært........
Idag er det præcis 5 mdr siden at K og jeg var sammen for første gang.... Det føles både meget længere siden men også meget kortere siden. Jeg har jo kendt hende i længere tid og derfor har hun også været i mit liv i længere tid. Men samtidig føles det som utroligt kort tid siden, at vi var sammen for første gang.
Der er sket rigtig meget på kort tid, når man kigger tilbage på det, men det har føltes helt ok. Jeg plejer at være god til at tage tingene, som de kommer uden at gøre dem for komplicerede på forhånd. Men jeg kan mærke at al den planlægning af datoer, tidspunkter, møder, ankomster og afrejser, hvornår børnene er hér eller dér begynder at føles lidt kompliceret for mig.
Jeg plejer som regel ikke at vide, hvad der sker ret langt ud i fremtiden, men nu har jeg virkelig brug for min kalender i alt hvad jeg gør.. Og jeg er ikke ret god til skemalægning og langtidsplanering. Jeg dobbeltbokker og glemmer aftaler - og det irriterer mig grænseløst. Jeg plejer selv at have meget lav tolerance for sådan ustrukturerethed hos andre.
Men sådan former mit liv sig lige nu. Og det skal jeg bare vænne mig til. Jeg skal blive bedre til at planlægge... Måske jeg skulle købe en større kalender med plads til flere notater....
Eller ansætte en privatsekretær. Det skulle være så populært........
torsdag den 21. august 2008
Oh små glæder!!!
Hurra hurra...
Har lige set at der er sæsonpræmiere på min yndlingsserie..... Dr. House!!!!!!!!!!!!!!!!
Verdens (eller ihvertfald filmverdens) mest utiltalende læge....
Humøret og energiniveauet steg pludseligt betydelig :-)
Og det bedste er, at for første gang i 11 år behøver jeg ikke forsvare mit ønske om at se serier eller slås med nogen om fjernbetjeningen...
Hurra hurra.....
Har lige set at der er sæsonpræmiere på min yndlingsserie..... Dr. House!!!!!!!!!!!!!!!!
Verdens (eller ihvertfald filmverdens) mest utiltalende læge....
Humøret og energiniveauet steg pludseligt betydelig :-)
Og det bedste er, at for første gang i 11 år behøver jeg ikke forsvare mit ønske om at se serier eller slås med nogen om fjernbetjeningen...
Hurra hurra.....
Efterårstræthed?
Jeg synes mit energiniveau er totalt i bund idag.
Har lavet nem aftensmad til mig og drengene og sidder nu bare og flader ud foran tv'et.
Ser den ene dumme serie efter den anden og orker absolut ikke at lave noget som helst nyttigt idag.
Idag er en nul-dag. Har tænkt mig at blive siddende på sofaen indtil jeg skal i seng.
I morgen har jeg tænkt mig at vågne frisk og fuld af energi... En stor hjælp er tanken om at der i morgen kun er en uge til at jeg skal se min kæreste igen.....
Min svenska flickven ;-)
Har lavet nem aftensmad til mig og drengene og sidder nu bare og flader ud foran tv'et.
Ser den ene dumme serie efter den anden og orker absolut ikke at lave noget som helst nyttigt idag.
Idag er en nul-dag. Har tænkt mig at blive siddende på sofaen indtil jeg skal i seng.
I morgen har jeg tænkt mig at vågne frisk og fuld af energi... En stor hjælp er tanken om at der i morgen kun er en uge til at jeg skal se min kæreste igen.....
Min svenska flickven ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)