Viser opslag med etiketten længsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten længsel. Vis alle opslag

mandag den 22. juni 2009

Sulten på en lyserød sky...

Er kommet hjem igen til Danmark efter en dejlig - omend alt for kort - weekend i Sverige.

En weekend fyldt med hygge og kærlighed - masser af kærlighed.
Det sidder stadig i hele systemet og summer. I mit hjerte og i hele min krop.
Fik slet ikke nok - blev ikke mæt.
Fik blot vækket appetitten... Som en lille smagsprøve.

Men om blot 2 dage kommer hun til mig. Om 2 laange dage...
Jeg længes med hele min krop og sjæl......
-

onsdag den 29. april 2009

Venten og længsel.

Sidder her i mit køkken efter hvad der sædvanligvis er min normale sengetid.

Jeg sidder og venter.

Skal have timerne og nu minutterne til at gå til jeg skal afsted. Uret fra IKEA hænger på væggen og tikker højlydt. Minutterne snegler sig afsted.

Jeg skal sætte mig ind i min bil om 35 og køre til lufthavnen og hente min elskede.
Hun er på vej til mig igen. Oh lykke.

Glæder mig til at se hende.

Glæder mig til at se hvor meget hendes mave er vokset siden jeg så hende sidst.

Glæder mig til at putte mig ind til hende og holde om hende.

Glæder mig til at vågne imorgen tidligt og mærke at hun ligger ved siden af mig i sengen.

Glæder mig til at køre hjem imorgen fra arbejde og vide at hun venter på mig derhjemme.

Savner hende.

Og nu er der kun 32 minutter til jeg skal køre........

Så gik der tid med det......
-

søndag den 30. november 2008

Hjemme igen.

Efter en dejlig uge i Stockholm er jeg hjemme i DK igen.
Det var en lang rejse hjem. Der gik næsten 12 timer fra jeg forlod Stockholm til jeg kørte op i indkørslen igen.
Jeg var træt.
Og trist.
Mærkeligt nok er det sværest at være den, der rejser - for mit vedkommende ihvertfald. Sådan har det været de sidste 2 gange, hvor jeg er rejst fra K. Jeg har bare siddet og grædt i bussen og nu igår i bilen. Måske er det fordi den fysiske afstand bliver mere mærkbar, når man er den, der flytter sig.. Og fordi man ikke har andet at give sig til, end at blive ført længere og længere bort fra den, man elsker.... Og det er hårdt... Meget hårdt...

Men det har været en dejlig uge i Stockholm. Fyldt med sne, Ikeabesøg, praktiske gøremål og indkøb til K's nye dejlige lejlighed. Og kærlighed.... Masser af kærlighed og sofahygge med stearinlys, og L-word på DVD'en.

Og det hævner sig desværre. Vægten her til morgen viste at sofahyggen havde sat sig grundigere fast end frygtet... Og cigaretterne er også lagt på hylden, så nu skal der passes på. Decembermåneden og vinterhalvåret generelt er ikke godt for sidebenene..
Så jeg har været ude og løbe her til morgen!!
Jeg er ikke ret god til at løbe. Har aldrig brudt mig særlig meget om det, men det er nu altså mest praktisk i forhold til tidsforbrug og tidspunkt for dyrkelse af motion.. Anyways.. Min største fejl er altid at jeg er startet for hårdt ud, men jeg har fundet et fantastisk løbeprogram, som jeg tidligere har fulgt slavisk - og det virker - for mig ihvertfald....

http://www.mettebloch.dk/pdf/10-12.pdf

Det er et program, hvor man træner sig selv op til at løbe 10km. Men det har jeg ingen ambitioner om.
5 km er rigeligt for mig. Kan jeg komme op på at løbe det en til 2 gange om ugen, så er jeg mere end tilfreds.
Jeg har gjort det før og det var forbavsende let, men måtte holde pause pga en skade... Desværre har denne pause varet i 3 år!!!!! Men nu er det slut.. Jeg er i gang. Og i morgen vil jeg have mine drenge med. I særdeleshed den yngste. Han er blevet alt for rund og det er synd for ham.....

mandag den 20. oktober 2008

Hjem kære hjem.

I går kom drengene hjem til mig igen og det var skønt. Selvom det er dejligt at have lidt tid for sig selv også, så er tomheden og stilheden en gang imellem for larmende.

Nu mangler der bare min elskede... Nedtællingen er begyndt. Og vi har allerede lavet planer for november måned også. Det bliver ren luxus at få lov til at tilbringe så mange timer og dage sammen med hende i fremtiden. Det gør at savnet lige her og nu bliver lidt nemmere at holde ud... Men kun lidt!!......

torsdag den 16. oktober 2008

Tøsehygge

I aften kommer min bedste veninde på besøg.

Vi skal se Johnny Depp film og spise chokolade... Ultimativ tøseaften.
As good as it gets....

Hun er gravid, så vi kan desværre ikke drikke øl eller champagnecocktails.
Det ville ellers have været prikken over i'et.

Dvs. at det kan hun ikke... Jeg kan selvfølgelig godt ;-)


Og nu til nedtællingen: 14 dage/338 timer/20160 timer til jeg ser min elskede igen...
Det er egentlig ikke så lang tid, men det føles bare ulideligt!!!