Narnia

-
Ligesom det var ved at blive varmere i vejret og de fortalte i radioen om fugle, der var gået i forårsmode, lader det til at vi skal rammes af sygdom herhjemme.



Drengene går og hoster og snøfter og jeg synes at jeg kan mærke at mine slimhinder lægger an til et eller andet ubehageligt. Og det giiiiiiiider jeg bare ikke lige nu.. Har ikke tid eller lyst.



Jeg skal på kursus hele weekenden og fredag aften skal jeg for første gang mødes med ligesindede.
Der er træf med andre Lesbiske Med Forsinkelse og jeg glæder mig. Men er også meget nervøs. Jeg ville ønske at min elskede K kunne komme med, så jeg havde en at holde i hånden.
Men også fordi at jeg ville være så stolt af at vise hende frem, som hende, der fik mig ud af det mørke, triste skab ;-)

Det er næsten som Narnia. Igennem det mørke og uhyggelige skab og man træder ind/ud i den mest fantastiske, smukke og fortryllede verden. Men også en verden med modstand og ondskab som man skal kæmpe imod.

Jeg er pr definition optimist, så jeg tror på en happy ending. Eller rettere så tror jeg på at man skal være lykkelig på rejsen hellere end at sætte alt på endestationen.

For man ved jo ikke hvor man ender. Og det kan i grunden også være ligegyldigt, så længe man rejser lykkeligt og ikke får pakket alt for meget gammelt lort med ned i kufferten ;-)

Det er bare så tungt at slæbe på.....

Så unødigt, som min elskede K siger.

Så vi rejser let. (Det er man nødt til, når man er "weekend kærester" og stort set kun har håndbagage med ;-)

-

Milesten

Min kæreste har været til scanning idag.
Nakkefoldsscanning og risikoberegning.

Hun 13 + 0 og det hele er indtil videre gået godt. Ihvertfald set fra mit synspunkt.
For hende har det derimod været en op og nedtur af håb, skuffelse, bekymring og angst for at håbe... Men det ved den lille ikke noget om.
Den ligger trygt derine i maven og vokser med lynets hastighed.

Og scanningen idag viste også at der kun er 0,08 procents risiko for at det er et kromosomsygt barn.
Eller sagt på en anden måde - 99,92 procents chance for at den helt enkelt er sund og rask.
Og det må da siges at være ganske gode odd's.

Nemmerli'!!

Sejren over sokkemonsteret

-
Nu har jeg gjort det! Jeg har endelig gjort det, som jeg har talt om og truet med i ca. 15 år....

Jeg har købt 3 x 12 = 36!!!! par ens sorte strømper!!!! (Det skal lige siges at de var på tilbud og meget billige)

Så nu har jeg vasket alle mine "gamle" sorte strømper, parret og beholdt dem, der er absolut bedst og mest bevaringsværdige og resten er smidt ud!

Så nu har jeg (næsten) kun ens sorte strømper. Dvs at jeg aldrig kommer til at lede efter en forsvundet makker. Bevares - jeg ved godt at der en gang imellem kan være et ulige antal, men der vil altid være en makker et eller andet sted!

HA - tag den sokkemonster!!!!!!!!!!!

1 - 0 til mig..

To be continued!
-

Lykke i forstaden

Jeg sidder i den blödeste morgenkåbe, varme hjemmestrikkede sokker på födderne, en kop varm te ved hånden og min käreste er ved at hänge vasketöj op.. Sagde nogen lykke ??

Selv ikke sms fra min nabo om at hamsteren er fundet död i buret kan ödelägge forstadsidyllen..

Stak hovedet ud i det grå formiddagsvejr på altanen og havde lyst til at skrige "JEG VIL HAVE SNE!!!" Men lod väre...
Tänker naboerne nok ikke ville väre så glade for en skrigende morgengrim dansker så tidligt en söndag formiddag.

Og nu skal vi lave morgenYoga...

Åh söndagslykke...

Fryd, fryd, fryd.. Og taknemlighed..

Jeg arbejder på et sygehus og min svigerveninde er højgravid og er 2 uger over tiden nu om 2 dage. Dvs at det ville hun have været, men i søndags havde jeg vagt på sygehuset og hun fik veer. Vi havde talt om hvad vi skulle gøre, hvis hun fik veer og jeg var på arbejde. De havde talt om det indbyrdes og var begge rørende enige om at så skulle jeg være med til fødslen.

Så det korte af det lange er at hun kommer ind på sygehuset og jeg er med til fødslen....
Jeg, der er bandlyst af mine x-svigerforældre, er med til fødslen af deres barnebarn ....
Åh fryd!!!

Det var en fantastisk oplevelse og jeg er så taknemlig over at få lov til at være med. Det var en tillidserklæring ud over alle grænser af min svigerveninde og min x-svoger. Og min lille nevø er bare aldeles skøn og dejlig..

Det fik mig til at tænke på, at om lidt over ½ år, skal min elskede føde. Og jeg glæder mig faktisk helt vildt.
Jeg har haft mange tanker om hvorvidt jeg var klar til endnu en baby, nu hvor mine egne er så store og jeg har brugt mange år på at vænne mig til tanken om at jeg ikke skulle have flere.
Men i søndags var jeg så absolut klar og det er jeg stadig....
Så hæng i lille baby........ Du er længe ventet....

Jeg var forresten hos en håndlæser for 5 år siden, og da jeg spurgte hende om jeg ville få flere børn, sagde hun at hun så at jeg lagde et barn i vuggen - en pige, men at det ikke så ud som om at det var min. Hun så mig mere som én, der tog sig af en andens barn.. Og det giver lige pludselig mening.. Men liiidt min er det vel??
-