Mellemdagene

Julen er veloverstået og nu gør vi klar til nytårsaften og forsøger at ignorere hvor meget bukserne strammer ovenpå al den gode julemad... Det tager jeg mig af til næste år ;-)
Jeg rejste til Sverige og holdt jul sammen med min elskede og hendes familie. Det var hyggeligt og godt ikke at skulle være i DK, når nu jeg ikke skulle holde jul sammen med drengene. Men hendes familie er helt fantastisk. Helt nede på jorden og de kan hygge sig sammen og skæmte med hinanden på en varm og kærlig facon. I det hele taget minder deres samværsmåde meget om min egen familie og hvor er det skønt at være sammen med nogen, som man svinger så godt med.

Som en ekstra julebonus fandt vi ud af lillejuleaften at K er gravid! Og det er helt fantastisk.
Alt ser ud til at gå rigtig godt. Hun har alle symptomer, testene er kraftigt positive og et meget tidligt ultralyd viste en lille gestationssæk, der lå hvor den skulle. Så vi krydser fingre, holder tummar og håber på det bedste. Og selvfølgelig kommer det til at gå godt denne gang. Det er hermed bestemt. Så det så!

Som et lille ps, så overvejer jeg hvor pseudogravid man kan være. Jeg synes at jeg har haft lidt ubehag, madlede og er også dødtræt... (Har dog ikke testet ;-))
Man må vel kunne blive ramt af hormoner sekundært, når man er meget tæt på hinanden eller hvad? Hvem ved hvor meget kroppen udskiller gennem huden og ved kys.. Tror ikke der er så mange videnskabelige undersøgelser om netop det emne desværre.
Eller også er det bare PMS :-)

Lesbisk med forsinkelse.

Lesbisk med forsinkelse er en bog, som jeg er i gang med at læse. Det er forskellige kvinder, der er sprunget ud i en sen alder efter at de har været gift i flere år. Det er meget spændende læsning, men de historier jeg har læst hidtil, har været kvinder, der tilsyneladende har haft meget forstående mænd. Mænd der nærmest har støttet dem. Der mangler en beretning om en mand, der opfører sig som en forsmået idiot. Men jeg er heldigvis ikke halvvejs endnu, så jeg håber stadig. Og hvis ikke den er med i bogen, så bliver det min opgave at skrive den historie..

Mere julerier.

Igår aftes var jeg hos min svigerveninde, der havde inviteret os på julemad. Det var skønt at smage and med hele svineriet igen. Og i aften skal drengene og jeg holde forjul. Desværre har min kusine meldt afbud, da hendes yngste dreng har fået feber. Øv øv. Men vi juler alligevel. Måske jeg skulle se om ikke julemanden lægger en gave under træet også. Ellers bliver der godtnok tomt....

Men i disse juletider med alt for meget og usund mad, er det vigtigt at huske på hjertet.
Og især at være bekendt med de forskellige former for malfunktioner af hjertet - just in case:

http://www.youtube.com/watch?v=BhGGzB09wQk

Danmark ramt af katastrofe...

I morges vågnede jeg kl 6, snoozede indtil kl 6.10 og gik halvt sovende i brusebad, som jeg plejer.
Da jeg kom ud af bruseren, havde fået tøj på og kom ned i køkkenet og tændte for radioen, var Danmark nærmest i undtagelsestilstand!

Der havde kl 6.20 været jordskælv!!! 4,7 på Richterskalaen... Ikke at jeg har så voldsom meget forstand på Richterscalaen, men 4,7 lyder ikke af overbevisende meget. Jeg synes at når det sker i Afghanistan, så er det som regel mindst oppe på 6 komma et eller andet.....

Men typisk mig at misse det, mens jeg stod og sov under bruseren...
Så har man 2 gange i timen hele formiddagen hørt interviews fra folk, som har hørt eller set deres skabe klirre. Vildeste nyhed var at en skildpadde mistede livet, da et skab væltede ned over den!
Og aftenens braking news: Jordskælv gav mobilrekord... Det viser sig at folk gik amok på mobilerne efter jordskælvet og ringede og sms'ede som aldrig før...

Utrolig.
Og svært at tage alvorligt.
Jeg synes personligt at der sker større katastrofer omkring mig for tiden, der rammer mennesker som jeg har kær betydeligt hårdere.

Så undskyld mig at jeg ikke kan hidse mig op over 4,7.......

Eller kvaste skildpadder...

Eller revnede havelamper....

Pebernødder og juletræ.

I dag har været store julehyggedag.

Min yngste søn og jeg har været ude og fælde juletræ. Det var hyggeligt. Vi var ude på en gård og valgte et fint juletræ, som vi selv fældede og kørte hjem med. Nu står det i garagen og venter på at komme indenfor, så det kan pyntes. Planen er at tage det ind onsdag og pynte det.
Vi skal holde forjul på fredag, hvor min kusine kommer med hendes 2 drenge. Så skal vi enlige mødre hygge os og holde en pseudojuleaften. Med flæskesteg, ris á la mande og hele svineriet.

Det bliver underligt, men også hyggeligt.

Gråvejr, huller i væggen og fred på jord.

Idag er det gråt udenfor - og også indenfor.
Min elskede er rejst idag og er på vej hjem til sit liv hjemme hos hende selv. Hun har været her en hel uge og det har været aldeles luxus. Vi skal ses igen allerede om 10 dage, hvor jeg rejser over til hende for at holde jul sammen med hendes familie. Drengene skal være hos deres far, så det passer mig fint at rejse langt væk, hvor der ikke er noget, der minder mig om drengene eller skilsmissen.
Hvor der derimod er en varm og kærlig favn, som jeg kan putte mig ind til. Glemme alt om advokater, hademails, samværsordninger, retssag og meget meget mere fra den trælse skuffe.

Drengene kommer hjem om 2 timer og jeg har travlt med at rydde op og hænge hylder op. Lige nu går det ikke som planlagt. Der er 4 store huller i væggen og ingen rawplugs tager ved. Lortevæg. Beton, der bare smuldrer, når man borer i det. Men den ene hylde er oppe, den anden ligger på gulvet.
Og sådan føler jeg generelt at mit liv er lige nu. Halvt færdig med en masse hængepartier. Jeg bliver snart 40... Bor til leje i et gammelt hus ude i en lille landsby, er økonomisk noget nær en katastrofe (nej - konvolut ordningen kører ikke særlig godt lige for tiden) og X sender mails, der hyler mig ud af den i tide og utide.......

Så i julegave ønsker jeg mig:

- Fred på jord (og er det for ambitiøst, ja så bare i mit eget liv da....)
- En stor gevinst i klasselotteriet (men først efter at separationen er trådt i kraft, for ellers skal jeg dele med X!!)
- 2 børn, der er glade eller i det mindste ikke ulykkelige.
- Og sidst men ikke mindst, at min elskedes højste ønske går i opfyldelse....

Jeg synes ikke at det er så meget at forlange.

Ostemad og kærlighed.

Min elskede og jeg sidder og spiser.
Hun skal køre mig på arbejde idag, så vi sidder og spiser morgenmad sammen i køkkenet. Klokken er meget tidligt og det er stadig mørkt udenfor.
Jeg sidder foran skærmen og tjekker de obligatoriske morgenting på nettet og hun sidder og læser den lokale ugeavis over en kop kaffe...
Ganske almindelige ting for par, som bor sammen, men luxus tilstand for et par, som har sparsomt med tid sammen og forsøger at få mest muligt ud af tiden sammen.
Trivielt?? Måske..
Småborgerligt?? Uden tvivl.....
Lykkeligt?? Helt sikkert...................

Hos psykologen.

Jeg har været til psykolog igen idag. Jeg fik tildelt 12 sessioner efter overfaldet hvoraf sygesikringen betaler halvdelen. Det er godt at det er billigere, ellers havde jeg aldrig haft råd til at komme afsted.
Hun er utroligt behagelig og tillidsvækkende. Det er vigtigt for mig at jeg føler mig tryg ved hende. Jeg har ellers altid haft nærmest præstationsangst, når jeg har skullet tale med psykolog eller lign. Men det har jeg ikke med hende. Jeg taler bare, græder, raser, ynker og hun lytter og kommer med de helt rigtige observationer, kommentarer og bemærkninger.
Og så er hun helt og holdent på min side, kan jeg mærke og det betyder alt for mig. Ikke at hun skal give mig ret i alt hvad jeg siger, men fordi hun anerkender mine følelser og hjælper mig til at holde fast i dem.
For det er svært. Det er svært at holde fast i mine følelser, når X kommer med sine manipulative mails og sms'er.

Dagen efter overfaldet sendte han en mail, hvor han undskyldte for det utilgivelige han havde gjort, men samtidig giver mig ansvaret for at han gjorde det, da det var "en reaktion på afmagt, og den måde jeg føler du behandler mig på og taler til mig på." Så dér fralægger han sig så ansvaret igen.

Efterfølgende er der sket flere ting, hvor han videre verbalt overfalder mig og anklager mig for div. ting. Og nu er han så nået dertil, at det er min skyld at han skal straffes for at have overfaldet mig!!! Han spørger hvilken glæde jeg har af at køre retssag mod ham, udover at få ham fyret og forhindre ham i at se sine børn..... Og at han kun fortæller andre sandheden om hvordan jeg er og hvad jeg har lavet og hvis jeg ikke kan håndtere det, så skulle jeg have tænkt mig om inden jeg lavede "sådan noget griseri"......

Jeg sendte ham en sms med billeddokumentation af hans kvælningsforsøg og slag og spurgte ham om det var det her, han mente at han ikke skulle stå til ansvar for... Jeg har ikke fået noget svar...

Det ene øjeblik er jeg hård og nægter at lade ham ramme mig og det næste øjeblik får jeg en knude i maven og hjertebanken og går helt ned i kælderen. Denne rutsjetur af følelser er utroligt hård og svær.
Men det er følelsen af afmagt, der er allerværst. Jeg føler at jeg intet kan stille op mod hans angreb. At alle mine forsøg på forsvar overhovedet ikke synker bare den mindste smule ind. Det preller af på ham og han fortsætter sit forsvar med at kaste en masse ting i hovedet på mig. Han projicerer i en sådan grad, at han er umulig at nå.

Psykologens råd var at jeg skulle skrive et brev til ham, for at komme af med min vrede. Men at han ikke skulle have brevet. Det skulle kun være en hjælp til mig selv. Så det vil jeg gøre. Jeg vil starte på det nu, hvor der er ro i huset og drengene sover.

På den positive side, for det er der bestemt også, så havde jeg den luxeriøse oplevelse at se K i 1½ time idag. Hun havde et møde på disse kanter og jeg havde mulighed for at tilbringe 90 skønne minutter sammen med hende, inden hun skulle afsted igen. Hun kommer heldigvis tilbage i overmorgen og bliver i mange dage hos mig.
Ellers ville 90 minutter kun være tortur........

Og jeg har 54 kroner tilbage i konvolutten!!!

December og økonomi.

December er i fuld gang og drengene holder styr på deres julekalendere både i tv og dem, der hænger på vægen. Det er næsten stressende at skulle planlægge efter at se tv hver dag på et bestemt tidspunkt for at få seneste afsnit med. For man må jo ikke misse et eneste afsnit.

Jeg mangler alt mit julepynt, som jeg har samlet sammen gennem de sidste 14 år. Det ligger oppe hos X og bliver tilsyneladende holdt som gidsel. Jeg kan mærke allerede nu, at det bliver en underlig december og jul. Jeg kan ikke komme i stemning. Har ikke købt en eneste julegave endnu og der er ikke udsigt til det helt stor iflg. min kontoudskrift. Men sådan er det at være enlig mor. Man må prioritere og lige nu prioriterer jeg at hygge med drengene og min elskede K og så må der skrues ned for materialismen og storforbruget. Og det er sundt for mig.

Jeg har alle dage været slem til at bruge for mange penge og er det stadig.... Men jeg har læst om et system, der bliver afprøvet i denne måned. Det er et konvolutsystem.
Man hæver alle de penge, man vil bruge i en given måned, fordeler dem i konvolutter svarende til antal dage i måneden. Så har man præcis hvad man kan bruge hver dag. Og de penge man ikke bruger den dag, ryger videre til næste dag. Osv. Et genialt system. Igår var jeg dog 18,75 over budgettet, men så må jeg spare idag i stedet. Godt at skabet er fyldt med dåser og tørfoder.